Støttestrømpebukser til gravide

Støttestrømpebukser til gravide

Støttestrømpebukser er kompressionsstrømper med gradueret tryk, der er stærkest ved anklen og aftager opad, hvilket forbedrer blodcirkulationen og reducerer hævelse og træthed i benene. Til gravide er forskellen fra almindelige strømpebukser mavestykket: et blødt panel i stedet for elastik.

Hvad er støttestrømpebukser, og hvordan virker de?

Støttestrømpebukser har gradueret kompression, stærkest ved anklen og aftagende opad mod hofterne. Trykket er altså ikke det samme hele vejen op - det er hele pointen. Gradueret tryk fremmer blodets tilbageløb til hjertet ved at understøtte venepumpen, musklernes arbejde med at skubbe blodet opad.

Resultatet er, at de kan reducere hævelse og træthed i benene, og at de kan lindre gener ved åreknuder og nedsat venefunktion. Under graviditeten reducerer de belastningen på benene og modvirker hævelse og tyngdefornemmelse, når blodmængden stiger og maven presser på blodkarrene i bækkenet. De kan også bruges rent forebyggende til at reducere risikoen for hævede ben, før generne overhovedet melder sig.

Fordele frem for knæhøje støttestrømper

Kompression fra ankel til talje er den korte forklaring på, hvorfor mange skifter til strømpebukser i tredje trimester.

• Ingen elastik midt på benet. Knæhøje støttestrømper slutter med en kant under knæet. Strømpebukse-varianten giver støtte hele vejen op uden stram elastik ved læggen, og der er ingen kant, der kan snøre eller rulle.
• Mavestykket. Graviditetsmodellerne undgår tryk på maven. Panelet er syet i blødt strik, der vokser med maven i stedet for at stramme over den.
• Dækker låret. Sidder hævelsen højere end læggen, når knæstrømper ikke op.
• Ligner almindelige strømpebukser. Under en kjole er sorte strømpebukser med kompression bare strømpebukser. Ingen kan se forskel.

Til gengæld er de varmere, dyrere og mere besværlige at få på end knæstrømper. Sidder hævelsen kun omkring anklen, er de unødvendige.

Hvad er forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper?

I daglig tale ingen. "Støttestrømper" bruges typisk om de milde, du kan købe frit, og "medicinske kompressionsstrømper" om dem, en bandagist måler dig op til. Det, der reelt adskiller dem, er kompressionsklassen.

Klasse 1 har tryk på 15-21 mmHg. Det er den milde kompression, og klasse 1 kan købes uden lægeanbefaling - det er dem, du finder her.

Klasse 2 har tryk på 20-30 mmHg og bruges ved medicinsk behov som åreknuder, ødem eller efter venekirurgi. De skal udmåles. Lavere klasser bruges altså ofte til forebyggelse, mens højere klasser bruges ved større hævelse eller venøse problemer.

Denier er ikke kompression

Denier siger, hvor tyk tråden er - ikke hvor hårdt strømpen trykker. Støttestrømpebukser findes i forskellige deniergrader som 40, 70 og 140 denier, og de findes desuden i forskellige længder og typer, blandt andet som kompressionsleggings uden fod.

• 40 denier. Tynde og halvmatte, næsten gennemsigtige. Køligst at gå i.
• 70 denier. Nylon 70 denier er mellemvejen: dækker synligt uden at være tunge.
• 140 denier. Mikrofiber 140 denier er uigennemsigtige, blødest og varmest. Det er den tæthed, de fleste graviditetsmodeller ligger på.

Både sorte og beige strømpebukser findes i alle tre tætheder. Mønstrede strømpebukser og netmønster hører til modestrømpebukser, ikke til kompression.

Hvilke materialer fås de i?

Støttestrømpebukser fremstilles af materialer som bomuld, bambus, nylon og mikrofiber. Sammensætningen er næsten altid en variant af polyamid 90% og elastan 10% - polyamid giver holdbarheden, elastan giver kompressionen.

• Nylon. Tyndest og mest holdbart, med den mest præcise kompression.
• Mikrofiber. Blødere og mere mat end nylon, behageligst mod huden.
• Bomuld. Køligere at gå i, men strækker sig lidt mere over tid.
• Bambus. Mest åndbart, godt til sart hud og til varme.
• Merino uld. Til vinteren, hvis du fryser om benene.

Pasform og størrelse

Størrelsen bestemmes af benets mål, ikke af din tøjstørrelse. Følg mærkets størrelsesskema - de er ikke ens.

• Ankelmål. Ankelomkreds er det vigtigste mål. Mål det smalleste sted over anklen.
• Lægmål. Lægomkreds måles omkring den bredeste del af læggen.
• Lårkreds. Måles omkring den øverste del af låret.
• Højde. Afgør benlængden, så skridtet sidder rigtigt og ikke hænger.

Mål om morgenen, før benene når at hæve. Måler du om aftenen, ender du en størrelse for højt, og så trykker strømpebuksen ikke, som den skal.

De skal sidde tæt, men ikke så stramt at det gør ondt. Kan de blive for stramme? Ja - snører kanten, prikker benet, eller bliver tæerne kolde eller blå, er størrelsen forkert. Det skal føles som et jævnt, fast tryk, ikke som en snor.

Rul dem på i stedet for at hive dem på: vend foden ud, rul strømpebuksen op ad benet lidt ad gangen, og træk mavepanelet op til sidst. Det forlænger levetiden, og med en stor mave er det også den eneste måde, der reelt fungerer. Gummihandsker gør det nemmere.

Hvor længe må man gå med dem?

Tag dem på om morgenen, før benene hæver, og gå med dem hele dagen. De skal ikke bruges om natten eller når du ligger ned i længere perioder - når benene er vandrette, har venepumpen ikke brug for hjælp.

Hvornår må man ikke bruge dem?

Har du alvorlig sygdom i blodkarrene, nedsat følesans i benene, åbne sår eller alvorlig hjertesygdom, skal du spørge en læge eller jordemoder, før du bruger kompression. Det samme gælder, hvis du har fået konstateret en veneproblematik, der kræver klasse 2.

Ensidig hævelse, smerter, rødme, varme i benet eller pludselig åndenød kan være tegn på blodprop. Det er ikke noget, en strømpebukse løser - kontakt læge eller vagtlæge med det samme.

Vaskeanvisninger

Støttestrømpebukser kan maskinvaskes ved 30-40 grader, gerne i vaskepose og på skåneprogram. Vask dem efter hver brug: sved og hudfedt nedbryder elastanen hurtigere end vandet gør.

De må ikke bleges, og de må ikke tørretumbles. Lad dem lufttørre, og undgå direkte sollys og varme - hverken radiator eller tørretumbler.

Kompressionen aftager over tid ved daglig brug. Levetiden er cirka 6 måneder ved daglig brug, og derefter trykker de mindre, selvom de ser hele ud. Har du to par at skifte imellem, holder begge længere.

Også til rejse, arbejde og sport

De kan bruges under lange rejser for at mindske ubehag og hævelse, og de mindsker risikoen for blodpropper ved længerevarende stillesiddende arbejde. De er velegnede til stillesiddende arbejde og til stående arbejde, hvor benene ikke får den bevægelse, venepumpen kræver - og til trætte ben efter en lang dag på fødderne.

Uden for graviditeten bruges de også af sportsudøvere til at forbedre restitutionen og reducere muskelømhed efter træning.

Mærker og priser

I oversigten her ligger 6 støttestrømpebukser og kompressionsleggings til gravide. Priserne går fra 149 kr. til 310 kr., med en median på 249 kr.

SupCare har 3 modeller i microfiber, i sort og beige, og laver også kompressionsleggings til gravide uden fod. Solidea har 2, og Mabs 1 i nylon. Tre findes hos Buump og tre hos Med24.

Er du i tvivl mellem strømpebukser og knæstrømper, ligger hele udvalget af støttestrømper til gravide - knæstrømper, lårstrømper og strømpebukser samlet - i sin egen oversigt. Filtrér på pris herunder; priserne opdateres dagligt. Skal ryggen også aflastes, findes støttebælter i deres egen oversigt, og resten af det, der gør de sidste måneder lettere, ligger under undertøj til gravide og velvære. Mamalicious er blandt de mærker, der fører begge dele.